Salgs- og leveringsbetingelser
Nærværende salgs- og leveringsbetingelser gælder mellem FF TOOL og enhver kunde i forhold til alle køb, aftaler, tilbud, ordrer og leverancer, medmindre andet er skriftligt aftalt og bekræftet af FF TOOL. Køber kan således ikke påberåbe sig mundtlige tilsagn. FF TOOL er i dette dokument også betegnet som sælger.
FF TOOL er til enhver tid berettiget til at ændre nærværende salgs- og leveringsbetingelser. Sådanne ændringer vil være tilgængelig på FF TOOLs hjemmeside fftool.dk.
Kundeoprettelse
Salg af varer sker kun til kunder med konto hos FF TOOL. FF TOOL sælger ikke til privatkunder. For oprettelse af konto skal sælger eller kontoret kontaktes.
Ved oprettelse som kunde hos FF TOOL accepterer kunden samtidig nærværende salgs- og leveringsbetingelser.
Levering
Lagerførte varer tilstræbes senest dagen efter bestilling. Varer, der skal afsendes samme dag som bestilling garanteres kun leveret, mod forudgående aftale.
Øvrige varer og specielt fremskaffede varer leveres efter aftale. Levering sker for købers regning med mindre andet er aftalt i samhandelsaftalen.
Ved levering overgår risikoen for hændelig undergang på køber.
Ethvert af FF TOOL meddelt leveringstidspunkt er anslået og dermed uforbindende for FF TOOL.
Leveringsomkostningerne aftales mellem FF TOOL og Kunde ved oprettelse af kunden. Ved ændringer orienteres kunden om dette.
Ejendomsforhold
Sælger forbeholder sig ejendomsretten til det solgte, indtil hele købesummen inkl. moms er betalt.
Varer leveres i henhold til specifikation i FF TOOLs tilbud eller ordrebekræftelse. Det er kundens forpligtelse at sikre, at specifikationen er i overensstemmelse med og opfylder kundens krav og ønsker til ordren.
Betalingsbetingelser
Betalingsbetingelser aftales ved kontooprettelse.
Hvis intet andet er aftalt, er købesummen forfalden til betaling på den i fakturaen angivne forfaldsdag.
Såfremt køber ikke overholder betalingsforpligtelser over for FF TOOL, forbeholder FF TOOL sig ret til at tilbageholde yderligere leverancer, herunder tilbageholde leverancer, der allerede er overgivet til transportør, indtil fuld betaling af samtlige tilgodehavender har fundet sted.
Priser
Alle angivne priser er opgivet eksklusive moms, med mindre andet er angivet.
Oplysninger i produktinformation eller prislister er alene vejledende. FF TOOL er alene bundet af priser og produktspecifikation, der udtrykkeligt fremgår af eller er henvist til i ordrebekræftelsen.
Tilbud
Hvis ikke andet er aftalt, er tilbud gældende 30 dage. Der tages forbehold for prisændringer, udgåede varer og leveringssvigt fra tredje part.
Såfremt FF TOOL oplever ekstraordinære prisstigninger fra vores leverandører, stigende fragtpriser og/eller kursstigninger på fremmed valuta, vil de anførte priser dog skulle betragtes som dagspriser, og ved ordre vil FF TOOL debitere til de på leveringsdagen gældende priser. Gyldigheden på tilbuddet vil i så fald træde ud af kraft. FF TOOL kan altid ændre eller tilbagekalde afgivne tilbud forud for kundens accept.
Priser på øvrige materialer, som ikke er angivet i tilbuddet, vil altid blive debiteret til de på leveringsdagen gældende priser.
De anførte stykantal, mål, numre og betegnelser er uden forbindende.
Levering af nærværende tilbud kan kun finde sted inden for den til enhver tid gældende kreditramme.
På ikke-lagerførte varer kan der blive pålignet gebyrer og/eller fragtomkostninger. Ikke-lagerførte varer tages ikke retur. Alle priser er ekskl. moms og afgifter.
Kunden skal henvise til tilbudsnummer ved ordreafgivelse.
Returnering af varer
Returvarer modtages kun efter forudgående aftale med FF TOOL, hvormed der aftales et returfradrag af værdien. Varen skal være dokumenteret købt hos FF TOOL via følgeseddel eller faktura. Returfradrag er minimum 20% medmindre andet er aftalt. Returneringen sker mod købers betaling af returfragten.
Ved kontakt til FF TOOL tilsendes køber en RMA-rekvisition. Køber skal mærke returforsendelsen med denne RMA-rekvisition. Returvarer uden RMA-rekvisition afvises. Returforsendelsen skal altid være specificeret og sorteret i henhold til produkttype.
Emballagen skal ved modtagelse hos FF TOOL være original og ubeskadiget, og produktet skal være ubeskadiget, komplet og salgbart.
Risikoen for varens hændelige undergang overgår først på FF TOOL, når returvarer er aflæsset på sælgers adresse.
Varer specielt fremstillet eller hjemtaget efter opdrag fra køber tages ikke retur.
Når varen er modtaget ved FF TOOL behandles retursagen indenfor rimelig tid, og beløbet krediteres til køber.
Reklamation
Returnering af en reklamation sker kun efter forudgående aftale med FF TOOL, hvor kunden skal oplyse om mangle(n)/(r) ved varen. Varen skal returneres til FF TOOL, før den krediteres i henhold til prisen på varen på købstidspunktet.
Det er et krav for kreditering, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. Reklamationsretten er begrænset af varens naturlige holdbarhed (dette gælder f.eks. kemi) samt forbrugernes reklamationsret. FF TOOLS ansvar bortfalder således 2 år efter købers videresalg. FF TOOL opkræver desuden et gebyr på kr. 500, hvis reklamationen ikke er berettiget.
Ved henvendelse til FF TOOL vedr. reklamation tilsendes køber en RMA-rekvisition. Køber skal mærke reklamationsforsendelsen med denne RMA-rekvisition. Dette sikrer en hurtig og effektiv behandling. Reklamationer uden RMA-rekvisition afvises.
Når varen er modtaget ved FF TOOL behandles retursagen indenfor rimelig tid, og beløbet krediteres til køber, eller køber modtager en tilsvarende vare.
Ansvar og mangler
Køber er forpligtet til at undersøge leverede produkter/ydelser straks ved modtagelsen. Køber mister adgangen til at påberåbe sig mangler ved leverede produkter/ydelser, såfremt køber ikke giver meddelelse herom til FF TOOL straks efter, at han har opdaget eller burde have opdaget manglen, dog senest næste arbejdsdag kl. 10. Skaden skal dokumenteres med foto eller returnering af varen.
Manglende rettidig reklamation medfører, at kunden er afskåret fra senere at gøre indsigelser gældende.
Såfremt det dokumenteres, at de af FF TOOL leverede produkter/ydelser var mangelfulde på leveringstidspunktet, og ovenstående reklamationsfrist er overholdt, påtager FF TOOL sig inden rimelig tid at afhjælpe mangler ved at foretage omlevering. FF TOOLs erstatningsansvar for mangler ved de leverede produkter/ydelser er altid begrænset til fakturaprisen ekskl. moms på de mangelfulde produkter/ydelser. FF TOOL er således i intet tilfælde erstatningsansvarlig for indirekte tab, herunder tabt fortjeneste, driftstab, omkostninger til advokater og andre rådgivere, meromkostninger ved udsendelse af medarbejdere samt tilbagekaldelse, fejlsøgning, undersøgelser, analyser eller transport af det mangelfulde produkt/ydelse og andre økonomiske konsekvenstab. Begrænsningerne i FF TOOLs ansvar gælder ikke, såfremt FF TOOL har forårsaget manglen ved forsæt eller grov uagtsomhed.
Produktansvar
For produktansvar gælder de til enhver tid gældende regler i dansk ret. Sælger er aldrig ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab.
Registrering og behandling af persondata
FF TOOL behandler personoplysninger i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatapolitik i FF TOOL, der kan findes på: https://www.fftool.dk.
Lovvalg og værneting
Enhver uoverensstemmelse mellem parterne skal afgøres i henhold til dansk ret og efter nærværende salgs- og leveringsbetingelser.
Alle tvister, jf. dog pkt. 11, der ikke kan løses i mindelighed, afgøres med Aalborg Byret som valgt værneting og med forbehold for henvisning til en anden kompetent domstol efter retsplejelovens regler.